Kosttilskud

Er det nødvendigt med kosttilskud?

Kosttilskud

I de senere mange år er mængden af kosttilskud steget gevaldigt. Det øgede marked for kosttilskud kan formegentligt tilskrives flere ting. For det første, det stigende fokus på vores krops sundhed og velvære. Og for det andet en træningsbranche, der bliver ved med at vokse.

Producenterne vil gerne sælge

Som forbruger køber vi ind i disse trends og tendenser, og bliver enten direkte eller indirekte præget til at pålægge os et sundhedsansvar overfor os selv. Og producenterne er ikke kede af at udnytte dette til deres fordel og sågar ligge yderligere pres på os. Dette kan klart være med til at forklare den markante stigning i udvalget af kosttilskud. Det er netop også derfor, at nye tendenser hele tiden dukker op, hvor detox blot er et af de seneste skud på stammen. Endnu en trend, der er fuldstændig ude af kontekst, og som ikke giver mening i praksis. Men producenterne ved, at de kan manipulere os og sælge os noget bras, og ovenikøbet ofte til en høj pris.

Vi opfatter det dog meget sjældent selv som bras, for så havde vi selvfølgelig ikke købt produkterne. Men uvidenheden og lysten til at blive ”sundere” gør, at vi meget let køber ind i producenternes historier om hvad deres produkter kan udrette af mirakler..

Er alle kosttilskud noget bras?

Vi kan og skal selvfølgleig ikke mane alle kosttilskud til jorden, da flere af dem kan have en positiv påvirkning på vores kroppe og præstationer. Men sandheden er, at langt de fleste kosttilskud er overflødige, heriblandt også de fleste vitaminpiller. Spiser du som en gennemsnitlig dankser og får varieret mad, så er du som regel inddækket i forhold til vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer. Lever du derimod af choco pops og cup noodles, så kan det godt være du burde supplere med nogle kosttilskud. Men mest af alt burde du nok overveje at omlægge din kost. Kosttilskud skal nemlig ikke være noget, der går hen og bliver en erstatning fordi du ikke spiser sundt.

Få styr på din kost og træning med et online forløb

Hvilke kosttilskud bør du så købe?

Dette er helt og aldeles individuelt, og afhænger af en lang række faktorer. Primært afhænger det af din kost og dertil også dit aktivitetsniveau, dine målsætninger, din søvnmængde, dit stressniveau og din daglige mængde sollys mm.
Langt de fleste danskere er dækket ind i via deres kost og hverdagsmønster, men alligevel, er Danmark et af de lande i verden, hvor der gøres mest brug af kosttilskud. Jeg skal da bestemt heller ikke gøre mig fri for at anvende diverse kosttilskud, og har også med tiden måtte sande, at jeg selv er faldet i producenternes fælder. I dag gør jeg udelukkende brug af de kosttilskud jeg ved gør en forskel for mig. De kosttilskud jeg selv anvender er således: Proteinpulver, Kreatin, Pre-workout, Omega 3 og Multivitamin. I nedenstående vil jeg gennemgå disse kosttilskud og redegøre for, hvorfor jeg mener de kan være gode som supplement til kosten. Derudover inddrager jeg også lige en sand klassiker, nemlig BCAA, bare lige for at få styr på dens effekt, eller mangel på samme.

Proteinpulver

Der er absolut intet magisk over proteinpulver. Men det kan være en nem og kalorielet måde at opnå et højt proteinindtag på, hvilket bl.a. er nødvendigt, hvis man ønsker at opbygge og/eller bevare muskelmasse. Dette gør sig i endnu højere grad gældende under et vægttab. Proteinpulver er således en let måde at øge sit proteinindtag på, og kan blandt andet også bruges til diverse retter. Læs mere om proteinpulver.

Kreatin 

Dette er et af de mest veldokumenterede kosttilskud i træningsbranchen. Kreatin er et naturligt forekommende stof i kroppen. PCr (Kreatin fosfat) er med til at skabe ATP (energi) i muskulaturen. Et øget indtag af kreatin vil derfor kunne fremme præstationsevnen i intensivt arbejde. Dette faktum gør det til manges favorit tilskud. Læs mere om Kreatin.

Pre-workout 

Et relativt dyrt produkt i forhold til hvad du reelt set får ud af det, ikke desto mindre er jeg i perioder ret glad for det. Det giver et ekstra energiboost og en kriblen i kroppen ca. 30 minutter efter det er indtaget. Denne effekt skyldes primært den høje koncentration af koffein og Beta Alanin. Det kan derfor være en god måde at få lidt ekstra energi på til en hård træning, men er absolut ikke en nødvendighed. Læs mere om Pre-workout.

Omega 3 

Her er der tale om en fedtsyre, som også kaldes fiskeolie. Langt de fleste danskere kan have godt af at indtage Omega 3, da vi i Danmark har et langt højere Omega 6 indtag end Omega 3 indtag. Denne ubalance kan blandt andet give inflammation. Derudover har Omega 3 også en positiv effekt på diverse hjertesygdomme. Spiser du meget fed fisk eller andre Omega 3 holdige madvarer, så behøver du selvfølgelig ikke supplerer med et tilskud.

Multivitamin

Dette gør jeg brug af, for at sikre mig, at jeg er dækket ind, da jeg må erkende, at jeg ikke hver eneste dag får helt tilstrækkeligt med bl.a. frugt og grønt.
Det kommer i forskellige variationer i form af indhold. Jeg gør selv brug af Bodylabs ‘Bodymin’ som jeg synes har en god sammensætning, med ekstra fokus på i sær Zink og Magnesium, der kan have en positiv effekt på træning. Derudover er D-vitamin, som også er at finde i en mulitivitaminpille, et vitamin som nærmest alle danskere bør tage i vinterhalvåret, da vi i de nordiske lande ikke får tilstrækkeligt med sollys i den periode af året, og derfor ofte er i underskud på denne front om vinteren. Læs mere om vitaminer og mineraler.

BCAA

Dette er ligeledes et meget anvendt kosttilskud i træningsbranchen, men modsat kreatin har det en meget lille virkning, og ofte slet ingen virkning. BCAA er også blevet kaldet dyrt saftevand, hvilket det i bund og grund godt kan beskrives som. Det kan anvendes før, under og efter træning, hvis man synes det smager godt, men hvis man spiser kød eller andre komplette proteinkilder, så er det fuldstændig overflødigt. Studier har således påvist, at BCAA’s effekt fuldstændig overflødiggøres, hvis du indtager minimum 1,5 g protein pr. kg. kropsvægt. Læs mere om BCAA.

Læs om proteinbarer.

Følg med på de sociale medier

Facebook

Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *