Om InShape
Her på siden kan du læse nærmere om hvem jeg er og hvorfor jeg har valgt at starte InShape.
Hvem er jeg?
Mit navn er Christian Frandsen og jeg er uddannet Kost- og Livsstilscoach og Personlig Træner (EREPS).
Gennem langt størstedelen af mit liv har jeg været overvægtig. Som 19-årig nåede jeg en vægt på ikke mindre 128 kg. og havde et BMI på 38. Dette placerede mig i kategorien som ekstremt overvægtig. Jeg formåede dog på egen hånd at knække kurven, ved at bryde med mine dårlige kost- og træningsvaner og tabe mig 53 kg.
Dette betyder, at jeg selv har været i en situation, hvor det hele kan virke uoverskueligt. En situation, hvor problemerne langt overstiger mulighederne. Jeg har derfor meget let ved at sætte mig ind i mine klienters situation og vejlede og hjælpe dem mod en sundere tilværelse. Jeg har nemlig selv stået i deres situation, næsten ligemeget hvilket udgangspunkt, der er tale om.
Hvorfor InShape?
InShape er en drøm jeg længe har båret rundt på. Det er i bund og grund resultatet af min egen personlige transformation, og min passion for kost og træning. Med InShape ønsker jeg at videregive min viden og erfaringer, og hjælpe dig med at nå dit mål. Hvad end det drejer sig om i relation til kost og/eller træning, så kan jeg hjælpe dig med at nå dine mål.
Jeg er meget bevidst om, at jeg arbejder med mennesker. Derfor er det personlige aspekt også helt centralt hos InShape. Jeg lægger endvidere stor vægt på, at der skal være plads til alle, og at du skal kunne være helt åben og tæt med mig i dit forløb.
Jeg brænder for at hjælpe andre med at opnå deres mål og få en sundere og mere aktiv livsstil. Fordi jeg ved, hvor stor en forskel det kan gøre for den enkelte.