Styrketræning

Styrketræning

Styrketræning

Der findes rigtig mange former for træning. Styrketræning er dog over de sidste mange år eksploderet i popularitet og dette er til glæde for mange, især dem der laver styrektræning, for styrketræning er langt sundere end du tror. Styrketræning er nemlig ikke kun for de store fyre med en fedtprocent på 5, det er for alle!

Læs mere om styrketræningsprogrammer

Styrker din krop

Styrketræning er klart den træningsform, der styrker både dine knogler, sener og muskler mest. Og at have stærke knogler, sener og muskler er lig med at have en stærk krop, hvilket alle kan drage fordel af, både i nuet og på lang sigt. Ældre kan nemlig også drage mange fordele af styrketræning, frem for andre træningstyper, da de såfremt kan klare sig selv længere og ikke bliver socialt isoleret. Risikoen for alverdens skader og muskulære problemer mindskes altså gevaldigt, når du styrketræner og dertil kommer selvfølgelig også de æstetiske forandringer, styrketræning medfører.

Læs mere om styrketræning derhjemme

Forbrænding

De fleste tyr ofte til cardio maskinerne eller løbeturen, når de ønsker at opnå et vægttab eller bare generelt gerne vil forbrænde nogle ekstra kalorier. Hvis dette fungerer for dig, så er det ganske fint, og det er ikke fordi jeg skal nedtale cardio. Sandheden er dog bare, at styrketræning rent forbrændingsmæssigt ofte er næsten lige så effektivt. Med dette mener jeg, at når du sætter dig på en cardio maskine eller lignende og ønsker at forbrænde kalorier, så forbrænder du de kalorier du nu engang gør, mens du udfører øvelsen. og forbrændingen vil generelt være højere ved cardio end ved styrketræning. Men med styrketræning opnås der en moderat forbrænding under selve eksekveringen, men derudover opnås der samtidigt en efterforbrænding. Dette betyder altså, at din forbrænding kan være øget i op til 48 timer efter du har styrketrænet. Din krop forbrænder simpelthen mere i op til to døgn efter du har styrketrænet. Dette opnår du ikke ved almindelig cardio.

Læs mere om øvelsesvalg til styrketræning

Derudover øges din muskelmasse altså, hvilket også øger forbrændingen (muskelmasse forbrænder mere end fedtmasse). Du kan således opnå så godt som den samme forbrænding ved styrketræning som ved cardio, men samtidigt opnå flere andre positive effekter.

Du kan styrketræne alle steder

Er du typen, der ikke har den store lyst til at møde op i et fitnesscenter? Det kan være fordi der er for mange unge mennesker, for mange store intimiderende typer eller lignende. Så findes der måder dette kan overvindes på. Du kan evt. læse mit blogindlæg om trænings angst.

Læs om styrketræning til vægttab

Og du behøver ikke engang troppe op i et fitnesscenter for at styrketræne. Du kan sagtens udføre rigtig effektiv styrketræning i dit eget hjem, i skoven, i din baggård eller lignende. Du behøver sågar heller ikke udstyr, så længe du kender til nogle gode og effektive øvelser, der kan udføres uden for fitnesscenteret. Dertil kommer selvfølgelig også, at du bør have et struktureret træningsprogram specificeret til dig og dine mål. På den måde kommer du bedst muligt fra start og opnår kontinuerlig fremgang i din træning.

Læs om styrketræning under graviditet

Derfor bør alle styrketræne

Styrketræning er forbundet med nærmest et uendeligt antal af positive effekter for både krop og sind. Her er blot nogle af de positive effekter der følger med styrketræning:

  • At leve et aktivt liv mindsker risikoen for psykisk forfald markant 
  • Regelmæssig træning kan påvirke blodtrykket positivt i lige så høj grad som medicinering.
  • Styrketræning og HIIT (high intensity interval training) styrker både knogler, sener og muskler markant.
  • Den bedste kur mod irritabel tarm er moderat motion tre til fem gange om ugen.
  • Fysisk træning kan være lige så gavnligt mod eksempelvis depressioner, som medicinering.
  • Træning holder dig ung, da det sætter gang i blodcirkulationen og derigennem øger tilførslen af ilt og næringsstoffer til kroppens celler, her iblandt også huden.
  • Risikoen for blodpropper reduceres, da de dårlige fedtstoffer i blodet, triglyceriderne, mindskes.
  • Træning frigiver serotonin og endorfiner, som er kroppens egne glædeshormoner.
  • Hård motion kan styrke hjernen, da mælkesyre kan være med til at danne nye nerveceller.
  • Kan have stor positiv indflydelse på Type-2 diabetes
  • Øget insulinsensitivitet
  • Bedre hjertefunktion og hvilepuls
  • Nedsættelse af det lede kolesterol LDL
  • Forøgelse af det gode kolesterol HDL
  • Ældre har præcis samme fordele af styrketræning som unge
  • Ældre kan opretholde funktionsevnen og styrke knogler, muskler og sener langt op i alderen.
  • Ældre kan drage fordel af øget eksplosivitet og styrke og dermed afværge farlige fald og social isolation mm.
  • osv.

Følg med på de sociale medier

Facebook

Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *