Stadig flere danskere er overvægtige, og det kan måske virke mærkeligt. Vi bliver i stigende grad ’presset’ til at købe sunde madvarer. Derudover stiger udbuddet af træningstilbud. Dette både i form af fitnesscentre og diverse motionstilbud både online og fysisk. Så når nu tilgængeligheden og udbuddet af sundere madvarer og træningstilbud stiger, hvorfor stiger andelen af overvægtige så samtidigt?
Læs mere om vægttab, der holder hele livet
Det skyldes med alt sandsynlighed ’det fedmefremmende samfund’. I vores dagligdag er tilgængeligheden af kalorier i dag langt større end nogensinde før. Dette har utvivlsomt en stor indflydelse på vores købsbeslutninger. Når du i dag står i kø i et supermarked, så vrimler det med tilbud på diverse kaloriefyldte varer, og de varer der hænger og frister os er i dag i et langt større udvalg, med mere indhold og til billigere penge end nogensinde.
Dette er et faktum og alle disse fristelser gør at overvægt langt fra er et frit valg. Vi bliver manipuleret til at foretage usunde købsbeslutninger, hvor end vi begiver os hen. Og disse hyper velsmagende produkter er guf for vores kroppe, da de har et stort indhold af bl.a. salt og sukker/fedt som vi fra naturens side hungrer efter. Dette nævner jeg, da det skal gøres klart, at det ikke nødvendigvis er din skyld, at du er overvægtig (hvis du er). Vi er et produkt af vores miljø, og vores madvaner manipuleres og bestemmes af selv samme. Det har så stærke influerende kræfter, at det fratager os det frie valg. Med dette i betragtning er det faktisk nærmest imponerende, at vi ikke alle sammen er overvægtige.
læs om et vægttabsforløb hos InShape
Ovenstående betyder også, at det i dag kræver endnu mere af os at tage den sunde beslutning frem for den usunde. Men selvfølgelig er det ikke en umulig kamp. Vi skal bare være klar til at tage kampen op og vide, hvordan vi kommer i mål på den rette måde og efterfølgende holder det ved lige.
Den gode nyhed er, at det selvfølgelig er muligt at bryde med de dårlige vaner, og opnå en sund og aktiv livstilsændring. Og ja, jeg sagde livsstilsændring. Slankekure holder simpelthen ikke. Efter min mening bør alt, hvad der hedder 5:2 kur, Juicekur, detoxkur, suppekur osv. droppes helt og aldeles. En af de mange problemer, der er med alle disse kure er, at de er kortsigtede og ikke tager hånd om den enkelte person. Hvilket selvfølgelig er en nødvendighed, da vi alle er forskellige. Ydermere udelukker de ofte en masse ting, som gør os fedt og/eller kulhydrat forskrækkede. Helt uden grund.
Hvordan ser den rette kost til et vægttab ud?
For at opnå et effektivt vægttab, der holder ved, så er du simpelthen nødt til at indstille dig på en decideret livstilsændring. Og det kan sagtens lade sig gøre, hvis du blot ønsker det og er villig til at gøre noget ved det. Det handler om at du ændrer dit syn på mad og træning og inkorporere det som en aktiv del af din hverdag.
Men det kan bestemt virke uoverskueligt ikke at måtte hoppe på en slankekur og få det ’overstået’ hurtigt. Og at du i stedet skal sætte dig ind i utallige råvarers næringsindhold, nye råvarer og hvordan man sammensætter dem i og smagfulde retter. Ydermere kan det virke uoverskueligt at skulle indtænke træning i sin hverdag, hvis ikke man er vant til det. Men begge dele leder som regel, hvis ikke altid, til mere energi og overskud i ens hverdag. Der er rigtig meget, der kan påvirke dit energiniveau og velvære, men det er oftest relateret til din kost og træning, eller mangel på samme.
Bør du træne under et vægttab
Det behøver ikke være så svært at omlægge sin livstil. Det kan i hvert fald gøres meget lettere, end det jeg beskrev i ovenstående. Du behøver nemlig ikke sætte dig ind i et utal af råvarers næringsindhold og sammensætning af disse i nemme og smagfulde retter fra dag ét. Hvis du i stedet søger hjælp fra en fagperson, som kan hjælpe dig på vej med gode råd, opbakning, svar på alle dine spørgsmål. Og ikke mindst en skræddersyet kostplan eller kostvejledning og et træningsprogram, der passer til dine behov og ind i din dagligdag. Så er dine forudsætninger for at opnå et succesfuldt og vedvarende resultat mange gange større, end hvis du skulle tage kampen op alene.
Personligt sætter jeg i højsædet, at du skal forstå din kostplan og hvorfor den er sammensat som den er. Det samme gælder selvfølgelig for dit træningsprogram. Det er vigtigt for mig, at du som klient hos InShape forstår, hvorfor dit forløb er sammensat som det er, og at du selv er med i den indledende del af udarbejdelsen. På den måde kan du selv med tiden fortsætte den sunde og aktive livsstil.
Er løbetræning godt til vægttab
Jeg prædiker ikke blot ud fra min uddannelse som Kost- og Livsstilscoach og Personlig Træner, når jeg skriver ovenstående. Jeg har selv været gennem hele processen og ved dermed hvad det indebærer af udfordringer undervejs.
Jeg var selv et produkt af mine omgivelser, som vi i stor grad alle sammen er. Under min opvækst oplevede jeg meget få restriktioner på mad. Ofte var der ikke ’tid’ nok til at lave noget sundt, og det skulle ofte gå stærkt med maden, eller også var vi børn for kræsne og så var det nemmere at servere noget vi kunne lidt. Men denne og alle andre undskyldninger vi som regel finder på for at undskylde vores madvaner holder simpelthen ikke.
Du kan sagtens sammensætte lækre og sunde retter på kort tid, også retter som dine børn vil kunne lide. Rigtig mange sunde retter behøver slet ikke tage mere end 15-30 min at lave. Og selvom de så gjorde, så burde vi stadig tage os tid til at lave dem. Vores kost er vores brændstof. Det er gennem den, at vi får alle de ting vi skal have for at vores krop fungerer optimalt. Så tro mig, du vil gennem en sund kost ligeledes få langt mere ud af din hverdag og dig selv som person, fordi du tilfører kroppen det den har brug for.
Derfor er slankepiller en dårlig ide
Da jeg forsøgte at finde min vej til en sundere livsstil, var jeg gennem diverse slankekurer. Den eneste, der virkede for mig, resulterede i et vægttab på 15 kg, hvorefter jeg tog 25 kg. på igen bagefter. Sådan er det rigtig ofte med slankekure, da man ikke lærer noget om sunde mad- og/eller træningsvaner. De er altså ikke en holdbar løsning.
En dag fik jeg nok af at se ud som jeg gjorde, og lide under alle de gener som svær overvægt medfører. Jeg tog det lange seje træk og ændrede min livstil fuldstændigt, uden at vide hvad jeg begav mig ud i. Det var bestemt ikke en let proces, og den kom ikke fra den ene dag til den anden. Jeg havde utvivlsomt haft en meget lettere og bedre overgang ved at have haft en fagperson ved min side. Til gengæld lærte jeg utrolig meget gennem processen – dog på den hårde måde.
For mig gik træning og kost hånd i hånd, og det tror jeg på er den eneste rigtige fremgangsmåde. Det er ikke altid nok at spise sundt, men det er heller ikke altid nok at være aktiv. Vi er nødt til at inddrage begge dele, for at opretholde en sund krop. Ydermere kan træning også give dig rigtig mange fordele, som du ikke kan opnå udelukkende gennem kostvaner.
Læs mere om apps til vægttab
Jeg formåede på egen hånd at tabe 53 kilo, og har lige siden holdt min fedtprocent nede, opbygget muskelmasse og levet et sundt og aktivt liv i balance. Jeg lever ikke restriktivt, men har en sund og varierende kost, hvor der stadig er masser plads til sjov, ballade, lidt alkohol og sågar en pizza og lidt fredagsslik i ny og næ. Du behøver altså ikke leve et kedeligt og ensformigt liv for at holde vægten nede. Du skal finde en balance, der passer til dig og som du kan holde ved i længden.
For mig var det et kæmpe arbejde at komme igennem denne ændring. Jeg talte hver en kalorie jeg spiste under mit vægttab og fortsatte efterfølgende i flere år. Dette gjorde jeg fordi jeg var bange for at spise for meget. Jeg levede generelt i et alt for stort kalorieunderskud i alt for lang tid, også efter mit vægttab. Og det kunne jeg sagtens have undgået, hvis jeg på daværende tidspunkt havde vidst mere om hvordan kroppen fungerer. Jeg forstod på daværende tidspunkt ikke min krop ordenligt, og sådan har rigtig mange det. Derfor er det at søge hjælp fra en fagperson blot en endnu bedre ide.
Med andre ord, så kunne jeg have sparet rigtig meget tid og kræfter. Og samtidigt haft det meget bedre undervejs, hvis jeg havde haft en fagperson ved min side. En fagperson, der kunne have guidet og hjulpet mig. Men på den anden side klædte det mig på til at få en helt masse baggrundsviden. Viden som jeg i dag ikke ville være foruden. Og viden som har gjort mig i stand til at hjælpe andre med at opnå deres mål, hvilket jeg er utrolig glad og stolt over at kunne tilbyde i dag.