Træningsprogram

Det optimale træningsprogram

Træningsprogram

Får du det maksimale ud af din træning? Et velstruktureret træningsprogram er ganske afgørende. Og så er det ligemeget om du ønsker at tabe dig, blive stærkere, få større muskler eller bare få en sundere livsstil.

Gode intentioner er desværre ikke altid nok – men er dog et godt skridt i den rigtige retning. Hvis ens træning ikke er sammensat på en måde, der imødekommer ens hverdag og tidsmæssige behov mm., så ses det ofte, at man ’går død’ i sin træning. Træningen kan således hurtigt blive opfattet som en byrde, i stedet for noget, der ellers kunne gavne dig på mange måder. Træning skulle nemlig gerne give mere energi, overskud og glæde i din hverdag. Ikke gøre den hårdere og mere uoverskuelig end den i forvejen er.
Det er væsentligt at pointere, at al træning er bedre end ingen træning. Dertil kommer dog, at du uden tvivl vil opnå langt bedre resultater med et skræddersyet træningsprogram.

Læs mere om træningsprogrammer til styrketræning

Et skræddersyet træningsprogram kan for mange være den helt rigtige løsning til virkeligt at rykke nogle grænser og samtidigt finde glæden ved træning. Uanset hvilken form for træning du er interesseret i, og der findes efterhånden mange, så giver et træningsprogram dig bl.a. struktur, hvilket kan være ganske essentielt, for at opretholde lysten og overskuddet til at træning. Og den absolutte nøgle til resultater i din træning er vedholdenhed. Derfor er lyst og overskud også altafgørende for, at du bliver ved med at synes din træning er sjov.

Læs mere om træningsprogrammer til hjemmetræning

Udover dette, så får du i et godt træningsprogram en masse viden fra dag ét, som en fagperson har brugt mange år, tid og kræfter på at få. Du slipper dermed for at bruge timer og atter timer på unødvendig og ineffektiv træning. Og kan i stedet starte fra et meget bedre udgangspunkt og dermed også hurtigere opnå dine mål.

Et godt træningsprogram er desuden udarbejdet specifikt til dig, ud fra personlige informationer. Det vil sige dit træningsprogram tager hånd om dine svagheder og styrker.

Læs mere om træningsprogrammer til maven

Et træningsprogram kan bruges til mange typer af træning. Det er ikke kun noget, der hører til i fitnesscenteret. Og heller ikke blot for dem, der gerne vil have store arme og svulmende brystkasser.
Et træningsprogram skal, som tidligere nævnt, imødekomme dine behov og hjælpe dig med at nå dine mål. Og det kan i grove træk bruges til alle former for træning, og af alle udøvere.

Såvel som nybegyndere og let øvede meget ofte kan drage stor fordel af træningsprogrammer, så gør øvede og decideret professionelle udøvere i den grad også brug af træningsprogrammer. Det giver mulighed for at følge din udvikling og variere din træning. Sådan, at du opnår bedre resultater og hele tiden presser dig selv til at yde mere og bedre.
Træningsprogrammer kan ydermere bruges til mange former for træning. Hvad end det er styrketræning, vægttab, løbetræning, OCR-træning, opstramning eller noget helt andet.

Læs mere om forskellige træningscentre

Når du starter med at træne, vil du opleve, at du er i stand til at rykke dig meget hurtigt, og at du hele tiden bliver bedre. Dette skyldes den neurale tilvænning som din krop laver. Det er altså hjernen, der lærer at udføre en ny bevægelse. Derfor bliver du i starten af et træningsforløb hurtigt stærkere og bedre teknisk. Dette er næsten lige meget hvilken form for træning du laver. Jo mere erfaren du bliver og jo længere du har trænet, jo mere vil dette stagnere. Især hvis ikke du kontinuerligt udfordre dig selv på nye måder og laver en progression.

Dette er et faktum og derfor er vedholdenhed også meget vigtigt i din træning. Du må nemlig ikke gå i stå, når du møder denne ’mur’. Det er her, hvor bukkene skilles fra fårene. Dem der holder ved, er dem der vil noget med deres træning og som har muligheden for at opnå reelle resultater. Hvorimod dem der falder fra, ofte ikke får meget ud af deres træning. Men det er også her, hvor progressionen og et veltilrettelagt træningsprogram for alvor bliver vigtigt.

For at overkomme denne ’mur’ og for at blive ved med at presse dine muskelgrupper til at yde mere og bedre, så er progression i din træning en absolut nødvendighed. Ved effektivt at øge volumen i din træning opnår du langt bedre resultater.

Derudover anbefaler jeg, at du ca. hver 4.-8. uge ændrer dit træningsprogram. Dette fordi, at der findes mange måder at påvirke muskulaturen på, og denne variation vil derfor ligeledes lede til fremgang. Det er dog samtidigt vigtigt, at holde fast i essentielle dele af din træningsrutine. Eksempelvis kan et konventionelt dødløft løbende skifte ud med andre variationer af øvelsen. Dette for at optimere din styrke i toppen, bunden, midten eller lignende.

Læs mere om træningsprogrammer til vægttab

Progressive overload er inden for styrketræning den absolutte nøgle til udvikling. Det handler kort og godt om, at du over tid skal have en progressiv udvikling i din træning. Du skal således øge din samlede volumen (sæt x reps x kilo) over tid, for at opnå en løbende udvikling. Dette kan således både gøres ved at øge dit antal sæt, dit antal reps, mængden af kilo eller flere af førnævnte. Så længe din samlede volumen øges. Det nytter dermed ikke noget at øge mængden af kilo, hvis du så kun er stand til at tage et antal gentagelser, der samlet set resulterer i en mindre samlet volumen.

Progressive overload kan som sådan gøre sig gældende inden for rigtig mange træningsformer, hvis ikke alle. Du er således i din træning, over tid, nødt til at øge din volumen. Men der er også parametre som intensitet og frekvens at tage i betragtning. 

Nå dine mål med et online forløb

Følg med på de sociale medier

Facebook

Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *