Der skal ikke herske tvivl om, at kost og træning går hånd i hånd, hvad end du ønsker at opnå af fysisk forandring. Dine træningsresultater afhænger ikke blot af din træningsindsats, -viden og -udførelse. Den afhænger i lige så høj grad af din kost, og din søvn. Derfor ka en kostplan og træningsprogram være altafgørende for at nå dine mål.
Du kan dermed ikke forvente at opnå resultater, hvis ikke du har styr på både din kost, din træning og din søvn. Inden for træningsområdet er der både øvelsesvalg, teknik, intensitet, frekvens og volumen at tage hensyn til. Og når det så omhandler kosten, så er skal både tænkes på kalorier samt makro- og mikronæringsstoffer.
Det er dermed langt fra lige til at skulle have helt styr på alle disse områder. Men de er alle sammen afgørende for, at du når dine mål, hvad end de måtte være.
Derfor kan det være meget behjælpeligt, at få fingrene i en skræddersyet kostplan og træningsprogram. Når disse udarbejdes til dig, så er det ud fra dine specifikke præferencer. Og ydermere med din hverdag, svagheder og styrker i betragtning. Derfor får du det optimale afsæt til at opnå netop dine mål. Hvad end det måtte være et varigt vægttab, øget muskelmasse eller noget helt tredje.
Nå dine mål med et online forløb
Vægttab
Ønsker du at opnå et vægttab, så er det ikke nødvendigvis nok at begynde at træne meget. Det er heller ikke nødvendigvis nok at droppe sodavand og smør. Det afhænger alt sammen af det samlede resultat i dit kalorieregnskab og en masse parametre omkring din træning og restitution. Ligger du i kalorieoverskud, så tager du på. Ligger du i kalorieunderskud, så taber du dig. Så simpelt er det i bund og grund. Og lige for at alle er helt med, så betyder det at være i kalorieunderskud, at du forbrænder mere end du indtager.
Du skal derfor sørge for, at du ikke indtager flere kalorier end du forbrænder i løbet af en dag, hvis du ønsker at tabe dig. Men dette kan være lettere sagt end gjort, for der er mange ting at forholde sig til og mange ting at holde styr på. Derfor er den mest effektive vej til et vægttab at følge en struktureret kostplan. Således ved du præcis, hvor meget du skal spise og hvilke råvarer og retter du kan vælge mellem hver eneste dag gennem dit vægttab.
Ønsker du et varigt vægttab? Ja, det gør alle vel. Der er jo ingen grund til at tabe sig, for at tage det hele på igen. Så kan en kostplan og et træningsprogram også være rigtig gode redskaber til at lære den sunde livsstil at kende. og ligeledes til at tillære en masse sunde og effektive træningsvaner.
Styrketræning
Ønsker du at opnå større mål med din træning, så er kosten, som tidligere nævnt, lige så afgørende som selve træningen. Der skal både være styr på træningen og kosten for at opnå optimale resultater. Du har både brug for tilstrækkeligt med kalorier og proteiner for at opretholde og/eller opbygge muskelmasse, når du styrketræner. Du kan dog godt øge muskelmassen i et kalorieunderskud. Men kun hvis du er i et moderat kalorieunderskud og indtager tilstrækkeligt med protein. Ydermere afhænger muligheden for dette også af dit erfaringsniveau.
Dertil kommer, at vitaminer og mineraler også er vigtige for at kroppen fungerer som den skal og kan optage det du indtager på bedste vis. Og dermed også kan omsætte det til det du drømmer om.